Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og modtag altid de nyeste informationer omkring forestillinger og aktiviteter.



Seneste nyt

Jesus Christ Superstar

12. Juli 2010
Vi er stolte over at kunne præsentere næste års store musical; Jesus Christ Superstar. Der er premire d. 26. maj 2011 og vi holder audition d. 4. december 2010.

Sankt Hans

16. Juni 2010
Vi genoptager i år en gammel tradition med at afholde Skt. Hans i Herlev. Læs mere i Herlev Bladet ved at klikke hr.

Herlev Revy og Teaters
ungdomsgruppe præsenterer

ET TOMT RUM

Stort skuespil med små virkemidler!

Ungdomsgruppen har fået en ny instruktør, som har givet de unge skuespillere en hård opgave: De skal levere rent råt skuespil, for der er ikke nogen kulisser til at sætte stemningen!...


”Et Tomt Rum” er et stykke, der lever op til navnet. På den sorte scene står der kun sporadiske sorte kasser, og af rekvisitter er der kun det allermest nødvendige. Men det arbejde, der er sparet på scenografien, har de unge skuespillere måttet betale tilbage med sved, indlevelse og hårdt arbejde. For ”Et Tomt Rum” er et stykke, der skal spilles rigtigt for at virke.

Stykket selv er en klassiker, der tager nogle meget tunge emner op. Igennem en række forskellige scener fortælles om skyggesiderne af tilværelsen og menneskene i den: Magt, udnyttelse, gruppementalitet og begær bliver vendt, men på en meget elegant måde, der faktisk bevæger mellem ekspressionistisk og absurd teater. Man fordres som tilskuer til at se lagene over den faktiske dialog på scenen, og man sidder pludselig tilbage med en dybere forståelse. Man kunne kalde det den teatermæssige variant af at være gået for tæt på et impressionistisk maleri, hvor man kun kan se tilsyneladende tilfældige klatter af maling, indtil man får det på afstand og ser, at det er et vandløb med åkander.

I Instruktørstolen sidder Christina Fjordbank, som overtog Ungdomsgruppen for kun et år siden, men har arbejdet intenst med de unge skuespillere med lige dele træning og stykkeopsætning. Hun har selv et nært forhold til stykket, og holder meget af det. Men det er ikke den eneste årsag til valget. Som hun selv udtrykker det, så ”er det lige så tidssvarende nu, som da det blev skrevet”. De temaer, som stykket behandler, er den slags, man ønsker hørte fortiden til. Og netop det, at dette stykke stadig er aktuelt, kan ses som en besked. Er vi kommet videre, eller kommer vi det nogensinde?

”Et Tomt Rum” spiller kun 3 dage på Kælderscenen under Lindehøjsskolen (hvor man grundet byggeri nu skal ind fra Tvedvangen), så der er et begrænset antal billetter.


Vi spiller

Lørdag d. 3. februar 2007 kl. 14:00
Søndag d. 4. februar 2007 kl. 14:00
Tirsdag d. 6 februar 2007 kl. 20:00

Sted

Kælderscenen under Lindehøjskolen (indgang fra Tvedvangen)

Billetpris

50 kroner (gratis for medlemmer af Herlev Revy og Teater)

Billeter kan bestilles igennem:

Herlev Medborgerhus
Herlevgårdsvej 18-20
2730 Herlev
tlf.: 44 52 58 00 eller
medborgerhuset@herlev.dk

Resterende billetter sælges ved indgangen.